Amerikanske forskere fra Harvard University har undersøgt næsten 40.000 kvinder for hyppigheden af cancertilfælde (herunder cancer i bryst, lunger, tyktarm og æggestokke), hjertetilfælde, slagtilfælde eller i dødsfald af anden årsag.
Af Per Christiansen, Natur-drogeriget.

Betacaroten - hverken skadelig eller gavnlig?



Amerikanske forskere fra Harvard University har undersøgt næsten 40.000 kvinder, som fik enten 50 mg betacaroten eller et placebo (snydemedicin) på skiftende dage i lidt over to år. Efter fire år var der ingen forskel i hyppigheden af cancertilfælde (herunder cancer i bryst, lunger, tyktarm og æggestokke), hjertetilfælde, slagtilfælde eller i dødsfald af anden årsag.

Til forskel fra to tidligere undersøgelser kunne der ikke konstateres nogen forbindelse mellem betacaroten-tilskud og øget cancerrisiko blandt rygere. Muligvis har undersøgelsesperioden ikke været lang nok til, at eventuelle gavnlige eller skadelige virkninger har vist sig, mener forskerne. (Kilde: Journal of the National Cancer Institute, December 15, 1999).

På denne baggrund er det tankevækkende, at nogle såkaldte eksperter i Danmark krampagtigt fastholder, at syntetisk betacaroten i medicinske kæmpedoser skal kunne bruges til en varig mistænkeliggørelse af naturligt betacaroten i kosttilskud.

Cand. brom. Orla Zink, der kalder sig fødevareekspert, har det igen svært med sandheden. I Aktuelt fra 1. marts 2001 afleverer han en svada af forargelse. Her udtaler han: "Hvad er det for en verden? De amerikanske forsøg med betacaroten [syntetisk i lægemiddelstyrke] blev afbrudt, fordi der døde for mange mennesker [nemlig rygere med fremskreden lungekræft]".

Forskerne vidste ikke, om de undersøgte personer havde røget ekstra meget, havde forstoppelse, vitaminmangel, mineralmangel, spiste for få grønsager og frugt, fik for meget medicin eller opholdt sig meget i stærkt tilrøgede lokaler.

Allerede i 1994 kunne Journal of the National Cancer Institute meddele, at sødmælk forøger risikoen for lungekræft hos ikke-rygere, det burde lungekræftpatienter også vide noget om, når de deltager i betacarotenforsøg.

Trods alle disse usikkerhedsfaktorer har visse eksperter altså truffet det valg, at det kun er betacaroten, der skal have skylden.

Orla Zink siger i Aktuelt: "På alle præparater med over 10 milligram betacaroten blev der indført en advarselstekst, men hvad gjorde de opfindsomme pillepushere så? Ja, de satte da bare indholdet ned til 9 milligram".

Orla Zinks producerede usandhed/lystløgn består i at beskylde danske helsekostproducenter for skyndsomt at have ændret indholdet af betacaroten fra 10 mg (lægemiddel) til 9 mg (kosttilskud) for at undgå at skulle mærke produktet med, at det var farligt at indtage for rygere. Men kendsgerningen er, at betacaroten også før offentliggørelsen af de amerikanske forsøg blev solgt i Danmark i doser af 9 mg.

Hverken hos myndighederne eller i helsebranchen kender man altså til den ændring,Orla Zink taler om i Aktuelt. Og at Orla Zink som "ekspert" ikke ikke er klar over, at betacaroten i syntetisk form skal mærkes med en advarsel om, at det er farligt for rygere, uanset om produktet indeholder 9 mg eller 10 mg - det er også tankevækkende.

Og tankevækkende er det, at direktør Åge Holst Petersen fra Fødevareregion Århus i 1997 sagde: "Vi skal sikre, at folk ikke bliver syge af det, de spiser. Men det skulle ikke være nødvendigt at offentliggøre alle de fejl, vi finder ved stikprøvekontrol, forbrugerne kunne måske træffe fejlbeslutninger".

Straks meldte Orla Zink sig på banen for at nedgøre Åge Holst Petersen med dette storslåede svar:

"Jeg er forbruger. Jeg vil vide noget. Der er da ingen, der skal være dommer over, hvad jeg kan tåle af viden. Der er noget Kafka-agtigt over det".

Denne udtalelse må vi vurdere som reel og fornuftig, men det er svært at forstå, at Orla Zink samtidig har det svært med at tåle, at forbrugerne selv vil bestemme, hvad de vil købe og have af viden, når det gælder helsekost og naturmedicin.

Det tankevækkende, at betacaroten i kosttilskud-dosis kun er farligt for rygere i Danmark, men ikke i de øvrige EU-lande. Og endelig er det tankevækkende, at Orla Zink ikke nævner en tidligere undersøgelse (Nutr Cancer 1988;11:207-14), der viste, at betacaroten er sikker endog for gravide kvinder og spædbørn. Det er ikke kræftfremkaldende, mutagent, embryotoksisk eller teratogent (fremkalder ikke misdannelser). Langtidsanvendelse (over 15 år) af store doser (op til 180 mg pr. dag) har ikke haft toksiske virkninger.

Per Christiansen
Natur-drogeriet